lørdag den 22. januar 2011

Lidt af hvert!

Så er vi alle på højkant igen herhjemme. Begge børn har været i børnehave siden i onsdags, hvilket har været dejligt, men hold op hvor har de været trætte om aftenen, natten til torsdag sov de 12-13 timer... det er helt vildt.

På mit arbejde har vi to pædagogiske lørdage om året - i dag var én af dem. Det er som regel rigtig spændende, det vi laver, men hold op hvor er det bare ikke sjovt at være på arbejde på lørdagen, når man ikke plejer at være det. Peter har heller ikke været hjemme i dag, så naboen har passen ungerne - og de har hygget sig.
I går bagte vi små æbletærter efter opskrift i "Krudtugler og kanelsnegle". De smagte rigtig godt, men de fik altså en del mere i ovnen end der står i bogen.

Noget helt andet er at jeg mangler noget at sidde med om aftenen. Jeg har syet en del, men jeg skal finde det hele frem hver gang, da det ikke står fremme, og det er ikke altid jeg liiige får gjort det. Så jeg vil rigtig gerne lære at hækle, men det vil bare ikke helt som jeg vil. Er der en derude, der har en idé til noget, der er nemt at hækle og som lykkes!!!???

Rigtig god lørdag aften.

CilleBille

Ingen kommentarer: